Jeg styrer!

Lagt p 20/02-06

Til Kasper. Du styrer. Hilsen Skive-drengen Rasmus Würtz. Sådan stod der på en lap papir, jeg fik stukket i hånden i Jomfru Ane Gade lørdag aften, og hvis du ikke skulle have gættet det, var Rasmus Würtz' autograf nederst på lappen.

Anledningen til byturen var min lillebrors 25 års fødselsdag, der blev afholdt helt uden hans vidende. Den nu knapt så unge dreng havde ikke fået taget sig sammen til at arrangere en fest, så i stedet blev han overrasket (heldigvis) med en surprise-fest, da han hen ad eftermiddagen kom hjem fra sæsonens første træningskamp. Overraskelsen blev nok ikke mindre af, at det første han fik at se, da han trådte ind af døren, var en sky af kanel med retning mod ham.

Resten af aftenen blev tilbragt i selskab med min lillebror, hans ualmindeligt fodboldinteresserede venner - altså ligesindede - og hans kæreste. Efter mange timers sjov og hygge gik turen ind til byen, hvor et af de første ansigter, jeg fik øje på, var Mattias Lindströms. Den langhårede svensker svævede rundt på en lyserød sky og fortalte mig, at han var lykkelig over efter seks måneders smerter endelig at kunne spille fodbold uden at have ondt, og det har også kunnet ses på hans spil.

Rasmus Würtz kom ind i billedet lidt senere, men ham snakkede jeg ikke med. Det gjorde til gengæld Posten, som vist nok bildte den danske U/21-landsholdsanfører, at jeg var fra Skive, hvilket godt kunne tænkes at være årsagen til ordlyden på lappen. Nu er der nok nogen der tænker over, hvad professionelle fodboldspillere laver i byen en lørdag aften, men spillerne har dårligt haft ferie mellem de to halvsæsoner, og der er fjorten dage til først kamp. Derfor kan jeg personligt ikke have ondt i bagdelen over, at de udnytter deres sidste chance i tre-fire måneder til at more sig lidt - og jeg så ingen af dem med øl eller spiritus i hånden (eller i munden for den sags skyld).

Mere kanel

Nå, men tilbage til min lillebror. Egentlig skulle han allerede have haft kanel om formiddagen, da lilleputterne skulle spille træningskamp mod drengeholdet, men kampen blev aflyst på grund af den megen sne. Det var planen at lilleputterne skulle have givet ham et ordentligt pulver kanel i forbindelse med kampen, men den plan gik i vasken.

Heldigvis var der til i dag smeltet tilstrækkeligt meget sne til at den vanlige træning kunne gennemføres, og jeg havde sendt mails rundt til ungerne og instrueret dem om plan B. Den foregik jo så til træningen, og jeg skal love for, at der blev delt kanel ud til cheftræneren, da jeg i forbindelse med en nærkamp fik lagt ham ned på jorden længe nok til at de kunne nå at finde kanel frem fra strømper, lommer og hvor de ellers havde gemt det. Ungerne elskede det, og Frands (fik jeg nævnt at min lillebror hedder Frands?) var også glad for opmærksomheden, selvom ingen kunne hjælpe ham med hans pludselige trang til risengrød...