16/02-06 AaB-IFK Göteborg 0-0

Lagt p 19/02-06

AaB er og bliver en lige-ved-og-næsten-klub, og efter endnu et uafgjort resultat i en kamp der burde have givet en sejr, er de nu ude af Royal League. En sejr ville have indbragt AaB en andenplads i puljen, og med klar AaB-dominans efter en lige første halvleg havde De Røde fortjent den videre deltagelse, som efter spil og chancer i de tidligere puljekampe burde have været sikret for længst.

God start

I forhold til søndagens kamp mod Lyn var den eneste ændring, at Rasmus Würtz var kommet ind på den centrale midtbane og havde skubbet Fredrik Winsnes ud i venstre side og Kasper Risgård ud på bænken. Winsnes fortolkede rollen som kantspiller endnu mere frit end Risgård, og med sin fremragende teknik gav han Allan K. Jepsen utroligt mange muligheder for at komme med frem til indlæg.

Samarbejdet mellem de to i venstre side virkede perfekt lige fra starten, og Fredrik Winsnes fyldte stadig så meget centralt, at AaB uden problemer vil få tingene til at flyde, selvom den resterende del af midtbanen skulle bestå af unge folk. Dermed får Artim Sakiri svært ved at spille sig ind i startelleveren, hvor Poul Hübertz ellers ligner den eneste, der for alvor kan gøre sig håb om at udfordre de startende elleve.

I det første kvarter så det heller ikke ud til, at IFK havde noget som helst chance for at udfordre et velspillende hjemmehold, der spillede bolden hurtigt rundt langs det denne gang imponerende græstæppe på Aalborg Stadion. Mattias Lindström og Allan K. Jepsen kom frem til et hav af indlæg, men det var et frisparksindlæg fra Jepsen, der efter fem minutter gav Danny Califf en stor chance, som blev reddet på stregen.

IFK også med

De mange indlæg blev afvist af et granvoksent IFK-forsvar, og efterhånden fik svenskerne så meget styr på deres spil at de begyndte at spille med. De søgte meget hurtigt at spille bolden frem til deres angribere, som skulle holde på bolden, hvilket især Stefan Selakovic med sin fysik og gode førsteberøringer var god til. Ofte blev bolden herefter spillet ud i højre side, hvor landsholdsspiller og anfører Niclas Alexandersson slog nogle gifte indlæg.

Allerede på deres første chance var de meget tæt på at score, men Jimmy Nielsen reddede med en hurtig refleks Dennis Jonssons hovedstødsforsøg på et hjørnespark. Kort efter blev AaB fanget langt fremme ved en standardsituation, og efter godt kontraspil og et fremragende indlæg fra Niclas Alexandersson, som lige røg hen over hovedet på Danny Califf, fik venstrekanten Samuel Wowoah en skudmulighed fra nært hold. Igen var Jimmy på sin plads, hvilket han også var på Alexanderssons frispark lidt senere.

AaB var i den midterste tredjedel af halvlegen på hælene mod et svensk sølvvinderhold, der pressede AaB højt oppe på banen. Selv efter fire-fem afleveringer efter bolderobringer var der stadig pres på boldholderen, og på den måde fik AaB ikke ro på spillet. Det virkede heller ikke at slå bolden til duel, for duelspil er lidt af en svensk specialitet, og samtidig var de to AaB-angribere ikke så gode til at holde på bolden som IFK Göteborgs angrebsduo. Jeppe Curth havde også en del tekniske fejl før pausen, hvilket heldigvis ændrede sig i anden halvleg.

Mere lige

Det sidste kvarter var mere jævnbyrdigt, og begge hold havde gode muligheder for at score. Efter kvikt kontraspil i venstre side gik Simon Bræmers resolutte afslutning fra kanten af straffesparksfeltet lige forbi på Jeppe Lund Curths aflevering. Mattias Lindström sparkede i sidenettet i fri position efter at et indlæg fra venstre side var blevet forlænget, og Jeppe Curth fik en næsten lige så stor chance på endnu et indlæg fra Allan K. Jepsen, men han headede over fra kort afstand.

IFK's største chance tilfaldt Marcus Berg, som fra kanten af feltet løftede bolden over Jimmy Nielsen, men afslutningen endte heldigvis i nettaget. Niclas Alexandersson sparkede fladt og lige forbi mål på en kontra i højre side, og til sidst fik Samuel Wowoah en åben chance efter et nyt opspil i højre side, men svenskerens afslutning fra nært hold blev svag og gik forbi, efter at han i første omgang havde snydt Allan Olesen med et skarpt træk bagud.

Klar AaB-dominans

Wowoahs kiksede afslutning blev gæsternes sidste forsøg på mål, for i anden halvleg kom de ikke frem til en eneste afslutning. AaB sad på det hele, og allerede i første minut havde Mattias Lindström den første afslutning, som dog sad lige på målmand Bengt Andersson.

Ellers var det faktisk småt med skud indenfor målrammen, selvom der var afslutninger nok. AaB gik virkeligt efter sejren med to meget offensive backs og mange spillere i straffesparksfeltet til at kæmpe om de mange indlæg, som der kun kom endnu flere af i en anden halvleg, hvor AaB havde bolden næsten hele tiden.

Der blev spillet god fodbold langs græsset, og forsvaret tillod ikke IFK at spille sig over midterlinjen. Thomas Augustinussen var tilbage til sin normale spillestil og holdt sig til de kortere afleveringer frem for at spille bolden ned bag forsvaret hele tiden, og Fredrik Winsnes var trods sin position med i det hele.

Med Winsnes og en genopstanden Mattias Lindström på kanterne er der hele tiden spillere, der ved bolderobringer løber dybt for at gøre sig spilbare, og det er første skridt mod at undgå vedvarende pres fra modstandernes side. Samtidig er Winsnes så glad for at deltage i spillet at han hele tiden bevæger sig omkring, hvilket er nødvendigt for et flydende pasningsspil. Udover at tage ansvar for spillet er Winsnes så god til at holde på bolden, at Allan K. Jepsen får plads til at løbe op og ned langs sidelinjen og komme til indlæg.

Ingen scoringer

Med en midtbanebesætning som den mod IFK Göteborg er AaB efter min mening trods tabet af holdets suverænt bedste pasningsspiller kommet styrket ud af vinterpausen. Forsvaret ser meget sikkert ud, midtbanen arbejder uhyggeligt hårdt, men der er også spillere til at tage ansvar for spillet, og som hold kan der angribes over begge sider såvel som igennem midten.

Eneste spørgsmålstegn er, om man kan få tilstrækkeligt med mål ud af den spilovervægt, som AaB med så stærkt et hold vil få i de fleste kampe. Som afslutter har Martin Ericsson ikke været det store sus, og med to deciderede angribere bør der være bedre muligheder for at udnytte de mange chancer, der vil blive skabt, og som blev skabt mod IFK. Indtil videre er der dog ikke kommet så mange scoringer ud af duoen Jeppe Lund Curth og Simon Bræmer, mens Poul Hübertz har været skadet i de tre Royal League-kampe.

IFK Göteborg kom aldrig til deres spil i anden halvleg, og dermed kom de til at stå langt tilbage og forsvare med mange folk. Det havde den konsekvens, at der var mange spillere til at heade eller sparke de mange AaB-indlæg væk, så AaB'erne havde svært ved at komme til afslutninger i et tætpakket straffesparksfelt, hvor der ofte også var tre-fire AaB-spillere der søgte afslutningerne. Dermed var der ikke ret lang tid til at betænke sig i afslutningerne, og især Jeppe Curth havde flere afslutninger, hvor han kun kunne nå at sætte et knæ eller et skinneben på bolden.

På trods af et hav af indlæg og nogle enkelte langskudsforsøg, hvoraf kun Mattias Lindströms ramte målet, kom AaB ikke til de helt åbne scoringsmuligheder. Der var dog så mange små chancer at der normalt ville falde et mål eller to af på tilfældigheder, men AaB er ikke berømt for at have heldet på deres side, så de mange halve afslutninger gik udenom målrammen.

Debut til Cacá

Med et kvarter igen kom Cacá på banen i stedet for Simon Bræmer, der ikke havde været så god til at opsnuse de løse chancer, og det gav rokeringer på AaB-holdet. Thomas Augustinussen blev for første gang i halvandet år sendt frem i angrebet, hvor der gerne skulle en god header ind for at gøre indlæggene farligere. Fredrik Winsnes blev trukket ind på Augustinussens plads, og Cacá kom til at spille i venstre side af midtbanen.

Brasilianeren fik ikke nogen overbevisende debut, og han ser ved første øjekast ud til at være ret ineffektiv i sit spil. Heller ikke foran mål var han effektiv, da han fik chancen i en situation, hvor han dog alligevel blev dømt offside. Det første træk bagom forsvarsspilleren var fint, men han fik slet ikke træf på bolden.

Thomas Augustinussen var tæt på at score det afgørende mål til allersidst, men det var ikke på grund af hans hovedstødsevner. På et fladt indlæg fra venstre side fik han akkurat kæmpet sig foran sin oppasser og afsluttet med en lang tå, men Bengt Andersson reddede med en fantastisk redning bolden fra at gå ind helt oppe i hjørnet.

Med blot et enkelt mål i en af de sidste to kampe ville AaB været endt på andenpladsen i puljen, men i stedet må de nøjes med en trist sidsteplads. Det er typisk for AaB at være så tæt på at afgøre det på sidste spilledag, og jeg behøver vist kun nævne et utal af tabte pokalfinaler og mindst lige så mange slutplaceringer som det øverst placerede hold uden for europæisk deltagelse. For ikke at snakke om Champions League-kvalifikationskampen mod Dinamo Kiev i 1999 og den efterfølgende sæson, hvor man var én kamp fra sølvmedaljer men endte uden for UEFA Cup-pladserne, hvilket blev gentaget sidste sæson.

Royal League har været en lidt underlig oplevelse for AaB, for resultaterne har slet ikke stået mål med spillet. Den eneste sejr er hentet i den ene kamp, hvor man har været dårligere end modstanderne. I de to nederlag mod Djurgården havde AaB fortjent det ene point i begge kampe, og de tre uafgjorte resultater burde alle have tippet til AaB's fordel. En andenplads efter Djurgården havde nok givet et bedre billede af styrkeforholdet i den indledende runde af den nordiske turnering, men i stedet endte det med en lidet misundelsesværdig jumboplads. Bedre held næste år...