25/04-04 Frem-AaB 0-1 (0-0)

Lagt p 26/04-04

Efter en uge med utroligt dårligt spil og masser af ballade i kulissen var det rart at se AaB tage sig sammen og spille noget ordentlig fodbold igen. Kampen blev afviklet i en irriterende vind på langs af banen og på en ujævn græsplæne, men alligevel blev der i store dele af kampen vist flot kombinationsspil. Frem ydede nu heller ikke megen modstand og ligner klart en nedrykker, men fordi AaB ikke formåede at score mere end ét mål på de mange chancer, blev det unødvendigt spændende til sidst.

Ballade og skader påvirkede startopstillingen

Både Jimmy Nielsen og David Nielsen spillede på trods af fredagens offentliggørelse af en kæmpe spillegæld, som har taget en del fokus fra spillerne og kostet David Nielsen to nattesøvne op til kampen på grund af bekymringer. Begge spillere ydede en koncentreret indsats og viste ingen tegn på at være påvirket psykisk af blamagen, men David var dog naturligt nok træt til sidst, hvilket ikke ligner en spiller med så megen energi.

Til gengæld var Christian Lundberg sat udenfor truppen, fordi han pjækkede fra træning i torsdags, og det gav forårsdebut til Simon Bræmer, der blev skiftet ind for David Nielsen med et kvarter tilbage. AaB var på det tidspunkt gået en smule døde, men Bræmer viste en utrolig energi og aggressivitet, og derfor blev AaB farlige igen og burde have scoret det mål, der kunne lukke kampen.

I startopstillingen var der desuden ændringer i form af, at Trond Andersen var tilbage efter overstået sygdom, og at Jacob Sørensen gled ind i stedet for Mads Bro Hansen, som på grund af det hårde program igen er begyndt at døje med sine akillessener. Taz spillede i højre side af midtbanen, Würtz spillede sin favoritplads på den bageste midtbane, og Stefan Schmidt overtog Mads Bros venstrekant.

Med Schmidt på kanten blev venstre side endnu mere boldsikker end normalt, og man kørte rundt med Frems forsvar i små kombinationer. Som kantspiller mangler Schmidt det drev, man normalt ser fra Mads Bro Hansen, så det bliver ikke til så mange udfordringer, men til gengæld er der utroligt få boldtab. Schmidt er desuden højrebenet, så han vil hellere ind over midten end mod baglinjen, så der kommer ikke helt så mange indlæg med ham derude.

Bård som playmaker

Rasmus Würtz fik lov til at spille, hvor han helst vil, altså på den defensive midtbane. Han var ikke så dominerende som Schmidt plejer at være, men er til gengæld mindst lige så god til at tilbageerobre boldene og på den måde fastholde presset på modstandernes banehalvdel. Desuden lægger man ikke så meget mærke til hans tekniske mangler i forhold til, når han spiller på kanten, fordi han ikke behøver udfordre modstanderne med driblinger. Centralt kan han bedre koncentrere sig om at få fat i bolden, og der er flere muligheder for at komme af med bolden.

Når Würtz ikke var så meget med i spillet hænger det sammen med, at Bård Borgersen tog stor del i det opbyggende spil og startede mange af angrebene. Mange gange så man ham føre bolden forbi den forreste kæde af Frem-folk og sætte angrebene i gang, og et par gange kom han også med op omkring straffesparksfeltet. Går en central forsvarsspiller frem i banen, kan det skabe meget stor usikkerhed i modstandernes forsvar, fordi det sker forholdsvist sjældent, og modstanderforsvaret derfor ikke helt har aftalerne på plads om, hvem der skal dække ham op.

I forhold til tidligere på sæsonen kom der mod Frem flere offensive aktioner fra højresiden. Meget af det mislykkedes godt nok, men bare det at der angribes fra begge sider giver mere plads på resten af banen, fordi forsvaret bliver nødt til at sideforskyde. Blandt andet derfor fik Martin Ericsson plads til rigtigt at folde sig ud og vise sig som den store pasningsspiller og chanceskaber, han er. Ericsson var bedste AaBer, og sådan skal det også være, når AaB har bolden det meste af tiden, for det er derfor, man spiller med en diamantformet midtbane.

Midtbanediamanten

Defensivt viste kampen nok en gang, at det er svært at forsvare sig med en diamant på midten. Presses modstanderne som i første halvleg højt oppe på banen, kan boldene erobres af et aggressivt forsvar, men så snart Frem fik etableret spillet på AaBs banehalvdel, kunne de spille den rundt i forholdsvist lang tid, fordi det er for svært at dække hele banen af. Det er derfor vigtigt for AaB at forhindre modstanderne i at spille bolden ned bag forsvarskæden, så presset kan fastholdes.

Begge kampe mod Brøndby viste også, at AaB er farligst, når bolden erobres højt oppe på banen. Især var det tydeligt i 0-0-kampen, hvor man slet ikke forsøgte at lægge pres på Brøndbys halvdel, og derfor kom man overhovedet ikke til chancer. Det er for svært at komme ud af forsvarszonen, fordi midtbanekæden ligger så tæt, at der ikke er plads til at spille bolden i frie områder.

Stefan Schmidt viste dog mod Frem, at det godt kan lade sig gøre, hvis kantspillerne er meget opmærksomme på at komme af sted, når chancen byder sig. Var der optræk til en bolderobring, søgte han straks ud på kanten og frem i banen, hvor han kunne modtage bolden. Med hans fremragende teknik og overblik over spilsituationen kom der ingen hurtige boldtab, og AaB kunne undgå det værste pres og bygge angrebene op fra bunden igen.

Problemer da Schmidt gik ud

Efter en times spil mistede AaB lidt grebet om kampen, og det var der to årsager til. For det første kom den tidligere AaB-angriber Indrek Zelinski ind, og Frem gik over til at spille med to centrale angribere, hvilket gjorde det lettere for dem at holde bolden i holdet. For det andet blev Stefan Schmidt erstattet af Thomas Kortegaard, som fik sin debut for AaBs førstehold.

Kortegaard virkede nervøs og havde en del boldtab, hvilket var en klar modsætning til Schmidt, som spillede en stor kamp. Det var oplagt at give Kortegaard debut i en kamp som i går mod et klart underlegent Frem-mandskab, men der havde været mere idé i at lade ham erstatte Jacob Sørensen, som ikke lykkedes med meget. Godt nok var det ham, der lagde og til sejrsmålet fra Martin Ericsson, men driblingerne kørte ikke rigtigt på den dårlige bane, og det samme kan siges om samspillet med resten af holdet. Til hans forsvar skal det nævnes, at han havde mange indlæg af en vis kvalitet, og at han lagde op til flere chancer i løbet af anden halvleg.

Sejrsmålet blev endnu en gang scoret af Martin Ericsson, som nu har scoret fem mål i ti kampe for AaB, og AaB har i øvrigt vundet alle de fem kampe, han har scoret i. Bård Borgersen fandt Thomas Augustinussen, der var gået ned i banen for at agere spilstation, og Augu spillede Jacob Sørensen ude på kanten. Taz trak ind mod midten og fandt Ericsson i et dybdeløb ind i feltet, hvorfra Ericsson - iskoldt som sædvanlig - kunne score fladt mellem benene på Frem-målmand Jørgen Nielsen. Augu var efter afleveringen løbet ind i feltet og var på den måde med til at skabe plads til Ericsson.

Masser af chancer til AaB

Chancer havde der ellers været nok af i løbet af kampen, hvor det blev til mange indlæg, og det gav masser af halve chancer til David Nielsen og Thoas Augustinussen. Augu spillede en fin kamp, men led ligesom resten af holdet, da AaB mistede initiativet. Han er god til at spille bolden videre på første berøring med både fødder og hovede, men er der ingen medspillere, han kan spille bolden til, går han tit en smule i panik og kommer til at holde for længe på bolden. Ellers var det mest dødbolde, Stefan Schmidt med skud udefra og løb fra Martin Ericsson, der truede Frems mål. David Nielsen havde dog også en solo-aktion, hvor han modtog bolden på midten af banen, vendte rundt to gange og kørte igennem hele forsvaret, men hans skud blev blokeret.

Til sidst i kampen blev chancerne større, og det lykkedes faktisk både David Nielsen (på en stikning fra Jacob Sørensen), indskiftede Simon Bræmer (stikning fra Augu) og Thomas Augustinussen (tværaflevering fra Bræmer) at misbruge en friløber i løbet af den sidste halve time. Det kan undre, at David Nielsen kan afdrible et helt forsvar men ikke en målmand, men han valgte altså at skyde istedet. Forsøgene fra de andre to sneg sig henholdsvis lige ved siden af og lige over, men Augu er en smule undskyldt, idet han minuttet forinden havde fået et kraftigt trælår. Vi venter stadig på målene fra hans side, og mon ikke Christian Lundberg kunne have scoret på en af de friløbere, de tre andre angribere brændte.

Udover nogle ufarlige skud udefra havde Frem kun to farlige forsøg i kampen. Stefan K. Hansen lobbede i tre omgange bolden over en AaB-spiller for til sidst at finde Søren Larsen, som saksesparkede mod trekantssammenføjningen, men Jimmy Nielsen var hurtigt og fik fistet bolden over mål. Det andet forsøg var et indlæg fra deres venstre side, hvor der stod tre mand fri ved bagstolpen. Heldigt for AaB valgte ham med mindst chance for at score, Kim Kristensen, at heade til bolden, og han fik den kun snittet, så den røg langt forbi.

I løbet af anden halvleg mistede AaB som sagt grebet om kampen, så Frem havde bolden meget. Alle indlæg blev afvist, men alligevel var man ikke helt tryg ved situationen, kun foran med en enkelt mål. Indskiftningen af Simon Bræmer hjalp til at skabe lidt farlighed i den anden ende igen, men kampen burde være blevet lukket på en af de mange chancer.

I den sidste ende lykkedes det dog at holde målet rent, så man kunne gå fra Valby Idrætspark med en fuldt fortjent sejr. Det var vigtigt efter de to dårlige kampe mod Brøndby og den store mængde udenomssnak at levere en ordentlig præstation, og det må det siges at være. Nu har vi igen tiltro til, at AaB kan spille en god omgang fodbold og levere en koncentreret indsats, selvom Frem altså ikke er det bedste hold at måle standarden imod. Næste styrkeprøve er på søndag hjemme mod mindst lige så dårlige AB, og selv uden karantæneramte Bård Borgersen og Allan Olesen, bør der også være tre points i vente i den kamp.