Velkommen til boe7.dk


30/07-08
Brøndby-AaB
25/07-08
AaB-Midtjylland
05/06-08
Med licens til at træne
25/05-08
Vejen til Champions League
1 kommentar
25/05-08
AaB-OB
23/05-08
Lyngby-AaB
23/05-08
AaB-Brøndby


Forside

Arkiv

Så er vi endelig i gang

Lagt p 28/01-07

Efter at have gået og glædet mig hele vinteren, er vi nu endelig gået i gang med den nye fodboldsæson i Aalborg Changs drengeafdeling. Desværre har vi været begunstiget af vinterens første vintervejr i den første uge, hvor det dog alligevel i går lykkedes at gennemføre en træningskamp mod B52, som på en frosthård bane fortjent blev slået 2-0.

Til de første to træninger er der trods vejret dukket henholdsvis 32 og 30 spillere op, så det tegner godt for interessen, selvom vejret i denne uge ikke helt har været forårsvejr. Dermed har vi naturligt nok lettere ved at danne et indtryk af, hvilke spillere der kan hvad, og hvem der vil kunne begå sig i førsteholdstruppen.

Til gårsdagens kamp måtte flere dog melde forfald, så vi endte med et lidt amputeret hold, hvor flere af spillerne endnu ikke har trænet med førsteholdstruppen. Omvendt gav det lejlighed til at nogle 'nye' spillere i aktion, og det har da givet lidt at tænke på i forhold til trupsammensætningen, da der var gode præstationer imellem. Samtidig fik vi set nogle spillere på uvante positioner, hvilket også åbner for nye muligheder fremover.

Træningen i ugens løb har været noget hæmmet af de dårlige vejr og de deraf følgende hårde baner, men i fredagens løb tøede banen op, så den så ganske fin ud. Det ændrede sig desværre med frost natten til lørdag, så det var langt fra optimale betingelser, spillerne blev mødt med lørdag formiddag. Det havde en vis betydning for spillets kvalitet, som bar præg af tilfældigheder, men alligevel var vi det bedst spillende hold, og det endte da også med en sejr.

Vejret ser ud til at blive ganske glimrende i hvert fald den næste uge, så forhåbentlig kan vi nu få gennemført noget af den træning, vi har gået og glædet os til i vinterpausen. Det er ret så utilfredsstillende at blive begrænset i sine muligheder på grund af banerne, men der skulle gerne være bedre muligheder for at lave noget teknisk træning fremover, ligesom de taktiske øvelser kan gennemføres bedre, når der ikke skal tænkes så meget på at holde kroppen varm.

Mere i samme kategori

Indlæg om livet i Chang

Navigering

Næste indlæg - Forrige indlæg

Skriv en kommentar (alle felter skal udfyldes)

Navn:

E-post-adresse:

Din kommentar:

Af hensyn til spam bedes du skrive et syvtal i boksen herunder:

2003-08 boe7.dk