19/11-06 Vejle-AaB 1-1 (1-0)

Lagt p 25/11-06

AaB går til vinterpause med et dårligt indtryk efter kun 1-1 mod sidstplacerede Vejle og en generelt meget svingende sidste halvdel af efteråret. På en sump af en fodboldbane bragte hjemmeholdet sig i spidsen, da Kasper Risgård gled i eget straffesparksfelt og gav Kim Christensen en let scoring, og AaB sled med at få bare en lille smule flydende spil i gang, men tre minutter før tid fik Risgård reddet en smule af æren, da han gjorde sin fejl delvist god igen med et hovedstødsmål.

Umulig bane

Med Rasmus Würtz og Rade Prica tilbage efter karantæne kunne AaB stille op til sæsonens sidste opgave i omtrent stærkeste opstilling og også i den vante 4-4-2-formation. Det kostede en sygdomsramt Cacá pladsen på holdet, mens Jens-Kristian Sørensen efter to kampe med fuld spilletid måtte tilbage og varme bænken.

Tingene så også fornuftige ud i kampens indledning, hvor AaB havde fint kontrol over spillet og ikke tillod Vejle at spille sig frem på den sidste tredjedel af banen. Bolden blev erobret højt oppe, og ofte lykkedes det at spille sig hurtigt frem over kanten eller ned bag forsvaret. Især over højrekanten, hvor Siyabonga Nomvethe havde overtaget mod Dario Mijatovic, så det farligt ud, men indlæggene havde ikke den nødvendige kvalitet, og fremspilningerne i dybden endte som regel med en offsidekendelse.

Den største hæmsko for spillet var en umulig bane, som var så blød at der opstod huller i græsset hver gang spillerne satte en fod hårdt i jorden, eksempelvis ved retningsskift og indlæg. Hullerne i græstæppet gjorde det selvsagt kun sværere at spille ordentlig fodbold, idet der jo skal bruges mere tid på at få kontrol over bolden, når man ikke er sikker på, præcist hvor den kommer, og især går det ud over det hurtige spil med få berøringer.

De farlige situationer opstod derfor på de lidt længere pasninger, hvor bolden blev spillet i frie rum og spillerne ikke var så afhængige af deres første berøring. I indledningen stod AaB godt i forsvaret og var gode til at komme af sted, når bolden blev erobret og spillet i åbne områder, og det var årsagen til den gode start.

Afgørende minut

Den første store chance opstod efter godt et kvarters spil, da Kim Christensens afslutning efter et hjørnespark blev blokeret ud til Siyabonga Nomvethe, som fra midt på egen banehalvdel tog turen direkte mod Vejle-målet. Da han nåede ned til straffesparksfeltet var Rade Prica kommet i overlap i venstre side, og efter en god førsteberøring misbrugte Prica den store chance ved at sparke fladt forbi fjerneste stolpe.

Halvandet minut senere lå bolden så i målet bag Jimmy Nielsen, da Issey Farran førte bolden frem efter et afværget hjørnespark og spillede ud til Ulrik Balling i venstre side. Ballings indlæg ville normalt ikke volde AaB-forsvaret nogen problemer, men Kasper Risgård kunne ikke sætte af på det bløde underlag og nåede derfor ikke frem til bolden, som i stedet endte for fødderne af Kim Christensen, der kunne tage bolden forbi en liggende Risgård og let sparke bolden i kassen.

Som om det ikke var uheld nok for AaB, kom Siyabonga Nomvethe på en eller anden måde til skade i returløbet, sandsynligvis fordi han trådte i et hul i banen. Det lykkedes ham at komme på benene igen og spille halvlegen til ende, men trods en god start på kampen spillede han efter uheldet dårligt og havde rigtigt mange boldtab, ligesom driblingerne ikke længere virkede.

Vejle trak sig tilbage

Efter føringsmålet overlod Vejle initiativet til AaB og satsede mere på kontrafasen, hvor de to hurtige og teknisk stærke angribere Issey Nakajima-Farran og Ulrik Balling gav AaB-forsvaret store problemer. AaB forsøgte at presse spillet langt frem, men formåede ikke at spille sig igennem et kompakt og hårdtarbejdende forsvar, som ikke var mere pressede end at de kunne spille sig ud af det.

De løse bolde endte oftest hos en vejlenser, og i løbet af højst et par afleveringer kunne de spille bolden frem i fødderne på en af angriberne, som begge var i stand til at lægge bolden væk fra modstanderen på første berøring. Der var også fint med plads til at modtage bolden, fordi de fleste spillere var placeret på et lille område foran Vejles straffesparksfelt, hvorfor der ikke var umiddelbart pres fra midtbanen efter den første berøring.

På grund af de mange fejl der opstod af banens beskaffenhed og på grund af at Vejle ikke blev presset til at sparke langt, fik AaB ikke sat sig på kampen igen, da de var kommet bagud. Når hjemmeholdet havde spillet sig ud af AaB's pres og skulle til at finde på idéer at åbne AaB-forsvaret med, havde de lige så svært ved at skabe flow i spillet, så det var småt med åbne chancer fra de to hold.

Vejle havde dog en stor chance efter en halv times spil, som meget godt symboliserede første halvlegs forløb. Fredrik Winsnes slog fra venstre side et indlæg ind foran forsvaret, hvor Siyabonga Nomvethe efter et par træk stadig ikke kunne komme til skud, og i stedet mistede han bolden til Steffen Kielstrup, som fandt en modløbende Ulrik Balling i fødderne. Balling vendte rundt og spillede igennem forsvaret til Issey Farran, som løb fra Kasper Risgård og fra kanten af straffesparksfeltet sparkede lige forbi fjerneste stolpe.

Ørkenvandring

AaB skiftede Siyabonga Nomvethe ud i pausen til fordel for Chrys, der kom ind som angriber, mens Jeppe Lund Curth røg ned i venstre side og Mattias Lindström over i højre. Ændringerne betød ikke det helt store, for det handlede stadig mere om kamp end om fodbold, så spillet var fortsat præget af nærkampe og tilfældigheder.

AaB fik den første mulighed tidligt i halvlegen, da Danny Califf læste spillet godt og kom først på bolden, som han sparkede hen over Vejle-forsvaret. Bora Zivkovic var for langsom i sin omgang med bolden, så Rade Prica kunne tackle den fra ham og kom alene ind i straffesparksfeltet. Uden at være klar over, hvor fri han egentlig var, skyndte Prica sig at afslutte uden at være i balance til det, og så endte han med at sparke i jorden, så bolden knap kunne trille ind til mål.

Når det ikke er muligt at spille fodbold, er dødbolde det område, der er størst sandsynlighed for at få noget ud af. Problemer var bare, at banen var så blød at sparkeren ofte ikke kunne stå fast, hvilket gav mange dårlige indlæg. Søren Pallesen gled også på et hjørnespark efter fem minutter, men fik alligevel sendt bolden ind foran, hvor Bora Zivkovic sparkede den løse bold i nettet efter at Jimmy Neilsen ikke kunne komme til. Dommeren havde dog set et frispark til en AaB'er, så målet blev tvivlsomt annulleret.

Den næste halve time forløb uden spillemæssige højdepunkter, og åbne chancer var også svære at få øje på. Simon Bræmer kom ind for modløse Rade Prica uden at gøre nogen synderlig forskel, og stadionuret tikkede lige så stille hen mod en Vejle-sejr, indtil AaB med ti minutter igen sendte Danny Califf frem i frontkæden og satsede fuldt ud på lange bolde.

Satsning tippede heldet

Første effekt af satsningen involverede ikke Danny Califf direkte, men kom fra Fredrik Winsnes, som spillede ud til en fremstormende Allan Olesen, som spillede videre frem til Mattias Lindström. Svenskerens indlæg blev bokset væk af Theis Rasmussen, men endte for fødderne af Rasmus Würtz, som flugtede fra midt i feltet og måtte se sit skud blokeret.

Vejle havde dog glæde af den ekstra plads i AaB's bagkæde, og første chance opstod på en lang bold fra Dario Mijatovic, som Issey Farran modtog bag forsvaret. Michael Jakobsen hang og forhindrede en offside, men nåede tilbage og fik med en glidende tackling blokeret skuddet fra Kim Christensen, der var blevet spillet fri i højre side. Minuttet senere opstod en ny mulighed, da Allan Olesen undervurderede en aflevering frem ad sidelinjen, som alligevel ikke gik ud over linjen, og pludselig kunne Henrik Toft spille Farran fri med Jimmy Nielsen, men AaB-målmanden kom godt ud og fik gjort vinklen så spids, at Farran sparkede i sidenettet.

I stedet var heldet på AaB's side, da gæsterne tre minutter før tid fik frispark tæt på mållinjen i venstre side. Fredrik Winsnes sendte indlægget ind i feltet, og her fik Kasper Risgård sledet sig foran Henrik Toft og kunne heade bolden ind via overliggeren. Herefter blev Danny Califf trukket ned i forsvaret igen, så det hårdt tilkæmpede point ikke skulle sættes over styr.

En anden mulighed var at gå efter to point mere, men med tanke på de store Vejle-muligheder kort forinden var valget på det sikre måske forståelig. Alligevel kunne AaB være løbet af sted med sejren, da Simon Bræmer i de allersidste sekunder var tæt på at slippe igennem på en lang bold. Han kiksede tæmningen fordi han blev hevet omkuld, men dommerens fløjte forblev tavs indtil kampen kort efter blev fløjtet af.

På et græsplæne langt værre end Parkens blev kampen præget af tilfældigheder, og i sådanne kampe vinder det hold der kæmper mest for sagen, hvilket på dagen var Vejle. Var AaB kommet foran på Rade Pricas kæmpechance efter et kvarter, havde de uden større vanskeligheder kunnet forsvare sejren hjem, men en generel måltørke er en væsentlig årsag til, at AaB overvintrer med en lille hul op til de tre øverste.