Velkommen til boe7.dk


30/07-08
Brøndby-AaB
25/07-08
AaB-Midtjylland
05/06-08
Med licens til at træne
25/05-08
Vejen til Champions League
1 kommentar
25/05-08
AaB-OB
23/05-08
Lyngby-AaB
23/05-08
AaB-Brøndby


Forside

Arkiv

Cool Simpson

Lagt p 24/09-06

At Mikael Simpson laver noget glimrende musik var jeg ikke i tvivl om, men gårsdagens koncert i Studenterhuset var alligevel en positiv overraskelse. Jeg havde ikke forventet at en genert udseende person som ham havde sådan et tag på publikum, der tog begejstret imod hans provokerende kommentarer om eksempelvis Pia Kjærsgaard og Nephew, hans sorte, underdrevne humor og hans selvsikre optræden på scenen.

Primært var koncerten dog en oplevelse på grund af musikken, der tog sig noget anderledes ud live end den gør på pladerne. Mikael Simpson er ikke bange for at ændre i sangenes tempo, instrumentering eller udtryk for at gøre sangene mere energiske eller blot udfordre lytteren med en overraskende fortolkning af de kendte sange.

Overraskelsesmomentet indgår også i teksterne, som afviger fra originalen, så de passer bedre til stedet eller aktuelle begivenheder. Således blev både Jomfru Ane Gade, Rudi Frederiksen og ikke mindst Pia Kjærsgaard flettet ind i teksterne på passende steder, og små ændringer som 'jeg er på cd' i stedet for 'jeg kan se det' er også med til at give mere dybde i musikken, fordi man som lytter er mere opmærksom under koncerten. En dansk oversættelse af David Bowies Let's Dance hører også til i den sjove afdeling.

Musikalsk var den største forskel at der var mere energi i musikken, og det havde trommeslageren en stor andel i, da der var masser af fede rytmer fra den front. Der var også skruet op for både lydniveau og forvrængning på de elektriske guitarer, og det gjorde det hele mere rocket, mens det live skinner meget mere igennem, at Mikael Simpson faktisk synger fantastisk godt. Samtidig faldt han ikke i promotion-grøften ved at spille flest sange fra den nye plade, så alt i alt kan jeg ikke komme på nogen minusser at berette om fra en fantastisk koncert med den mest cool mand i dansk musik.

Mere i samme kategori

Indlæg om musik

Navigering

Næste indlæg - Forrige indlæg

Skriv en kommentar (alle felter skal udfyldes)

Navn:

E-post-adresse:

Din kommentar:

Af hensyn til spam bedes du skrive et syvtal i boksen herunder:

2003-08 boe7.dk