Chelsea-Liverpool 3-2 (1-1)

Lagt p 28/02-05

Chelsea hentede sæsonens første trofæ i går, da en glimrende Carling Cup-finale endte med en sejr til det bedste hold. Liverpool havde ikke meget at byde på, men forsvarede bravt den føring, John Arne Riise skaffede dem allerede efter 45 sekunder. Før pausen blev det kun til meget få chancer, men det var alligevel en meget intens kamp, som i starten bølgede meget frem og tilbage, og senere udviklede sig til et pres mod Liverpool.

Der gik en halv halvleg inden Chelsea fik tilkæmpet sig så stort et overtag, at Liverpool ikke kunne svare igen, når de erobrede bolden. Efterhånden som halvlegen skred frem, fik Liverpools angreb kortere varighed, men Chelsea kunne ikke udnytte overtaget, fordi spillet var for usammenhængende, og fordi Liverpool kæmpede hårdt for at holde presset væk fra eget mål.

Succesfulde offensive udskiftninger

José Mourinho er rigtigt dygtig til at ændre kampen ved at foretage udskiftninger, og i Liga Cup-finalen foretog han også en vigtig ændring. En lidt svag Jiri Jarošik blev taget ud til fordel for Eidur Gudjohnsen, og det medførte en mindre justering på midtbanen. Nu vendte man trekanten om og gik over til at spille med Gudjohnsen som den forreste mand, og han gjorde det fremragende. Fantastisk boldkontrol kombineret med svære, visionære afleveringer gav ham en stor del af æren for, at Chelsea nu truede Jerzy Dudeks mål lidt oftere.

Overtaget blev kun forstærket som tiden gik, og der blev arbejdet stenhårdt over hele linjen - godt illustreret af de to kantangribere Damien Duff og Joe Cole, som flere gange var helt med nede og lukke modstanderne inde, når Chelsea havde mistet bolden. Også centerforsvaret med John Terry og Ricardo Carvalho havde deres andel i succesen, for først Fernando Morientes og siden Milan Baros blev helt afholdt fra at gøre sig gældende. Især var jeg imponeret over Carvalho, som jeg ikke rigtigt har lagt mærke til tidligere, men er helt fantastisk til at bryde spillet og sætte det igang.

Den store overvægt i spillet betød, at Mourinho turde satse endnu mere ved at sende Mateja Kezman på banen for William Gallas, som ikke bidrog så meget fra sin uvante position som venstre back. Han og Terry har udgjort et bombesikkert centerforsvar, som kun har lukket ét mål ind i knap tyve kampe (!), men Wayne Bridges skade gjorde det nødvendigt at rokere lidt rundt. Den offensive satsning var lige ved at give bagslag, da Steven Gerrard var tæt på at kunne udnytte den ekstra plads til at afgøre kampen på en kontra, men Carvalho fik tacklet i sidste øjeblik.

Succesfuld defensiv udskiftning

Det var dog i den anden ende, Gerrard skulle score, da han ikke fik headet et frispark fra Paolo Ferreira ordentligt væk. Med ti minutter igen og fem angribere på banen blev der hurtigt sadlet om, fordi den offensive satsning indebar for stor risiko, hvilket også sås ved Gerrards chance lidt tidligere. Den ønskede effekt kom også, for nu var Liverpool igen helt ude af kampen, mens Chelsea lignede det hold, der ville score.

Målet kom i starten af anden halvleg af den forlængede spilletid, da et langt indkast fra indskiftede Glen Johnson endte hos Didier Drogba, der i to forsøg fik prikket bolden i mål. Drogba havde ellers haft det svært over for Sami Hyypiä og Jamie Carragher, som især ragede godt op i luftspillet. Fem minutter senere syntes kampes afgjort, da Kezman var først over en ripost efter en god Gudjohnsen-detalje, men Nunez fik alligevel reduceret efter en fejl af Petr Cech.

I øvrigt læste jeg i en af de gratis morgenaviser, at Cech havde spillet en fremragende kamp, hvilket jeg har svært ved at forstå, de Liverpool kun havde et par ufarlige forsøg fra distancen at byde på. Liverpools Igor Biscan havde to gode muligheder på hovedstød ved dødbolde i forlængelsen, men ellers var det ikke meget, bolden igennem kampen var i Chelseas ende. Chelsea havde ikke held til at komme til mange åbne chancer, men var så dominerende, at scoringer nærmest ikke kunne undgås, og det blev da også til et fortjent sejr.

Mourinho en succes

José Mourinho fik ikke lov at overvære triumfen, da han blev bortvist af politiet (ikke dommeren) efter at have tysset ud mod pressens repræsentanter, da Chelsea udlignede. Det blev opfattet som en provokation mod Liverpools fans, men var rettet mod pressen, der allerede havde dødsdømt Chelsea efter et uheldigt nederlag i FA Cuppen mod Newcastle og et mere fortjent mod Barcelona. Mourinho er en meget selvsikker mand, som har meninger om det meste og tør sige den, og det er med til at gøre ham til et forfriskende pust i en klichépræget fodboldverden. Resultaterne taler for, at han også er en af de bedste managers i verden.

Selv med en trup som Chelseas, der består af rigtigt mange stjernespillere, har han formået at få alle til at indse, at de skal arbejde hårdt for at holdet kan fungere. Udgangspunktet for at kunne spille god fodbold er, at man har bolden, og det kræver en god defensiv og en indsats fra alle. Holdfølelsen gælder også uden for banen, og det virker som om, truppen fungerer godt udenfor banen også. En stor taktisk indsigt og evnen til at ændre kampene undervejs taler også til hans fordel, og så er han altid velformuleret og realistisk i sine udtalelser.