Efteråret 2004 - spiller for spiller

Lagt p 25/01-05

Ti spillere har været med i mindst tre fjerdedele af kampene, og suppleret med en centerforsvarer kan det meste af idealopstillingen udledes heraf: Jimmy Nielsen - Allan Olesen, Trond Andersen, Bård Borgersen/Kristoffer Arvhage, Allan K. Jepsen - Jacob Sørensen, Rasmus Würtz, Thomas Augustinussen, Allan Gaarde - Martin Ericsson, David Nielsen. Gaarde havde en overgang midt på sæsonen mistet pladsen til Thomas Kortegaard, som således fik en del kampe, hvilket også kan siges om Túlio, som dog kun fik tre kampe fra start.

Udover de nævnte fjorten har Christian Lundberg spillet over halvdelen af kampene, mens det er blevet til færre for Martin Pedersen, Jacob Krüger, Peter Tranberg, Dantas Wellington og endelig Kasper Risgård, der kun nåede syv minutter på banen hele efteråret. Mads Bro Hansen, Christian Christiansen og Klebér Saarenpää har været skadet hele sæsonen, mens Jens Waltorp Sørensen har været målmandsreserve i alle kampene, og Simon Bræmer var lejet ud til Silkeborg, hvor det blev til tolv kampe og et enkelt mål.

1. Jimmy Nielsen, 24 kampe

Årets målmand i dansk fodbold havde et godt efterår med mange afgørende redninger. AaBs anfører har forbedret sig en del i feltet og er stadig uhyggelig stærk på stregen og i en-mod-en-situationerne. Det er meget sjældent at se fejl fra Jimmy Nielsens side, selvom han ikke er den bedste til at bruge fødderne. Kun fem gange har han holdt buret rent, og det siger lidt om de defensive problemer, AaB af og til har haft, for i foråret skete det syv gange i kun atten kampe. Hele tolv gange har der været ændringer i centerforsvaret i forhold til kampen før, men Jimmy har stået alle kampe fra start til slut. Har også forbedret sine igangsætninger yderligere.

16. Allan Olesen, 24 kampe

AaB har kun en enkelt højre back i truppen, men han er til gengæld også god. Kendetegnet er de agressive tacklinger, som ofte ser satsede ud men sjældent kikser. Det kan også ses ved, at han stadig ikke er rendt ind i sæsonens første karantænedag, og faktisk har han spillet fra start til slut i alle kampene i efteråret, hvilket ellers kun gælder for målmand og anfører Jimmy Nielsen. Har kun haft nogle få kampe under niveau, men er ellers altid god for en hundrede procents indsats, hvor især det defensive arbejde betyder meget for holdet. Allan Olesen er meget påpasselig med at skubbe med forsvarskæden, når bolden er i den anden side, og på den led har han haft mange sidsteøjeblikstacklinger efter indlæg fra modsatte side. Offensivt er han også begyndt at gøre mere væsen af sig, og selvom overblikket ikke helt er til de lange dribleture, er han meget rolig og sikker i sit pasningsspil. Derfor slår han sjældent bolden til duel, men magter at spille langs jorden. En karakterstærk spiller, som er bedst når det gælder.

15. Allan K. Jepsen, 24 kampe

Efter to år på absolut topniveau har Allan K. været lidt svingende i efteråret. Der har været flere dårlige kampe med personlige fejl grænsende til brølere, men omvendt har der været andre kampe, hvor hans høje niveau er kommet til sin ret. Vil meget gerne spille fodbold med bolden på jorden, men hvis der ikke muligheder for at spille frem til en midtbanespiller, kan han godt have en tendens til at gå lidt i panik. Lykkes det på den anden side at få spillet bolden op på modstanderens banehalvdel, er han meget villig til at komme med frem og præge spillet og har også evnerne til det. Selv om han ikke har lagt op til så mange mål som han tidligere har gjort, er det blevet til nogle stykker. Har behov for at være med i spillet, for ellers kan han godt føle sig ude af kampen, og det går også ud over hans defensiv.

8. Trond Andersen, 21 kampe, 1 mål

Bortset fra et par kampe med sygdom og en enkelt småskade har nordmanden været det sikre holdepunkt i centerforsvaret. På grund af mindre overbevisende fremtoning i nærkampene sammenlignet med Bård Borgersen kan han godt virke lidt anonym, men er helt sikkert også en fremragende forsvarsspiller, som oftest evner at komme først på bolden. At han først og fremmest er en god fodboldspiller ses i den overlegne boldomgang, han udviser, når han piller bolden fra modspilleren og køligt spiller den videre. Derfor er det også sært, at han ofte i upressede situationer sparker lange bolde uden videre adresse. Også i denne sæson har han tre-fire gange reddet bolde på stregen, og især redningen i sæsonens sidste kamp mod OB er værd at fremhæve. Med fire midterforsvarere, der har forladt AaB i vinterpausen, bliver Trond Andersen endnu vigtigere i den kommende sæson.

2. Bård Borgersen, 16 kampe, 2 mål

Tronds landsmand er til gengæld en arketypisk midterforsvarer. Bård er stærk og kompromisløs i nærkampene og kender alle de ufine tricks, som kan hjælpe ham til at vinde bolden. Uanset om han står over for en stor og stærk spiller som Jess Thorup eller en hurtig tekniker som Mohamed Zidan, formår han at pakke dem fuldstændig ind og forhindre dem i at få bolden. Selvom også han har evnerne til at slippe konstruktivt af med bolden i dueller, er han blevet mere tilbøjelig til at sparke lange bolde end tidligere. En overreaktion på en lidt hård udvisning gav en lang karantæne, og herudover var en ankelskade og sygdom skyld i fire yderligere fravær. Da han kom tilbage måtte han starte på bænken i et par kampe, men da han kom ind i startopstillingen igen, gav han ikke pladsen fra sig. Bård Borgersen er taget hjem til Norge for en trænerfunktion i Start Kristianssand, og han bliver svær at erstatte.

5. Kristoffer Arvhage, 12 kampe, 1 mål

Den svenske lejesvend fra Djurgården skulle der hurtigt blive brug for på grund af Bårds karantæne. Greb chancen med det samme med solidt forsvarsspil og ikke mindst en imponerende springkraft som fundament for et godt hovedspil, som også frembragte en enkelt scoring. Niveauet dalede dog efterhånden, og derfor er det ikke nogen overraskelse, at AaB ikke benyttede sin købsoption og lod ham smutte til AIK. En fejlinvestering kan man dog ikke kalde ham, for så ville han ikke kunne holde Jacob Krüger ude af holdet. Han er bedre med bolden, hvilket også gør, at han som indskifter flere gange har gjort god fyldest på midtbanen.

3. Martin Pedersen, 9 kampe, 1 mål

Den iltre venstrebacks længste indsats i efteråret var en halvleg mod København, og ellers er han blevet sat ind på forskellige positioner, men kun to gange på favoritpladsen. Teknisk stærk spiller, som giver sig fuldt ud, og måske også mere end godt er. I hvert fald ligger han for meget ned, hvilket sjældent er godt for en forsvarsspiller, som helst skal blive på benene så længe som muligt.

4. Jacob Krüger, 7 kampe

Lejemålet med Kristoffer Arvhage var et tegn på, at tilliden til Jacob Krügers evner ikke var tilstrækkelig stor, og efter kontraktudløb er han nu at finde i Hjørring. Fem af kampene kom før tilgangen af Arvhage, hvorefter Krüger måtte betegnes som fjerdevalg i midterforsvaret. Mangler især boldsikkerhed for at være på niveau med de øvrige, men også i selve forsvarsspillet er der mangler, idet han godt kan være for personfikseret, hvilket går ud over strukturen i forsvaret.

22. Rasmus Würtz, 24 kampe, 1 mål

Würtz' defensive arbejde har været af så stor betydning, at han er startet inde på den centrale eller defensive midtbane i hver eneste kamp i efteråret. Han arbejder altid stenhårdt og har utroligt mange bolderobringer på grund af hurtighed, vilje, vinderinstinkt og evne til at komme ind i og ud af duellerne hurtigt. Offensivt magter han ikke på samme måde at sætte sig igennem, selvom det blev bedre efterhånden som efteråret skred frem. Hans teknik er ikke så god, at han kan modtage bolden med en mand i ryggen, og derfor har han svært ved at få plads nok til at kunne vende med bolden og spille mere fremadrettet. Vender han derimod med fronten mod modstandernes mål, er han så hurtig på fødderne, at han sagtens kan sætte modspillere af og gøre sig gældende. På den måde kommer han til en del langskud, hvilket han efterhånden er blevet ret god til, og det har også kastet et mål af sig. Da midtbanen midtvejs i sæsonen fandt sammen i den rette konstellation, fik Würtz også bedre plads til at vise sine offensive kvaliteter, og det blev til en del måloplæg sidst på sæsonen.

9. Thomas Augustinussen, 23 kampe, 2 mål

Augu startede sæsonen som skadesplaget angriber, men spillede herefter som i foråret på en af kanterne på diamantmidtbanen. Han mangler dog vildskab til for alvor at kunne slå igennem på den plads, og er eksempelvis for længe om at komme frem til modstandernes mål i kontrafasen. Det er også agressivitet i feltet han mangler for at kunne slå igennem i angrebet, for han kommer ikke til nok chancer i feltet. En tredjedel inde i efteråret blev han flyttet ind på den centrale midtbane, hvor han udover stenhårdt arbejde også har bidraget en del til det offensive, efter han har vænnet sig til positionen. Han er bedre til at vende med bolden end sin makker på det centrale felt, og løber også mere i de frie rum i dybden. Om han ligefrem har overhalet Rasmus Würtz som førstevalg på midtbanen er svært at sige, men i hvert fald har Augu undtaget små ti minutter plus en karantænedag spillet fuld tid siden han skiftede plads, mens Würtz i samme periode er skiftet ud seks gange.

6. Allan Gaarde, 21 kampe, 2 mål

Med stor afstand den bedste boldspiller på midtbanen. Ingen formår som Allan Gaarde at gøre sig spilbar ved gennemløb og ved at løbe væk fra sit udgangspunkt i venstre side. Desuden har han en rigtig god teknik og ikke mindst overblikket og modet til at holde på bolden og gøre sine medspillere gode. Startede sæsonen på den centrale midtbane, hvor han nok bedst kan bestemme spillet, men røg ud i venstre side, da eksperimentet med Martin Ericsson i venstre side blev opgivet. Med indførelsen af den flade midtbane mistede Gaarde sin plads, men da Kortegaard blev skadet, tog han pladsen tilbage på overbevisende manér. Defensivt kneb det ganske vist, men også denne del af spillet fik han styr på i kraft af større agressivitet. Denne agressivitet koster en del advarsler og to karantæner i efteråret, men er en nødvendighed for at han kan yde optimalt. Forsøger altid at holde spillet på jorden indtil han kan lave den afgørende pasning, og er trods sin manglende fart god til at komme helt frem i feltet, når bolden er blevet erobret. Udover fart er hans største mangel hovedspillet, for godt nok vinder han mange hovedstødsdueller, men han kan ikke heade og scorer for få mål.

26. Jacob Sørensen, 21 kampe, 2 mål

Efter skiftet til en flad midtbane har Jacob Sørensen for første gang kunnet kalde sig for stamspiller på AaBs bedste hold. Den lynhurtige kantspiller har haft en klar overvægt af gode kampe, men kommer til kort overfor rigtigt hurtige backs. Hans førsteberøringer har simpelthen ikke nok kvalitet til at han kan snyde modspilleren med en god vending eller til at han kan indgå i småspillet, og derfor opholder han sig modsat Gaarde mest ude ved sidelinjen. Derfor kan der mangle spilstationer på midtbanen i det etablerede spil, men når bolden kommer forbi modstandernes midtbanekæde, er han en farlig mand, og det samme gælder i kontrafasen. I en-mod-en-duellerne kommer han nemlig som regel ud som vinder og kommer på den led frem til mange indlæg af en vis standard. Taz er dog oftest den første, der bliver skiftet ud, når der skal skiftes formation af den ene eller den anden grund.

36. Thomas Kortegaard, 15 kampe, 1 mål

Også Thomas Kortegaard fik chancen, da AaB gik over til at spille med en flad midtbane med hurtige kantspillere, men virker endnu ikke helt moden nok til en fast plads i startopstillingen. Som indskifter har han til gengæld kunnet gøre en forskel med hårdt arbejde, god bevægelse, driblinger og et godt venstreben. Selvom han er en lille splejs, går han til den i nærkampene både offensivt og defensivt, og det er en fornøjelse at følge ham som indskifter. Som startende har han ikke rigtigt kunnet gøre sig synlig ved at frigøre sig fra sin position, men det kommer vel med erfaringen. Har spillet et par halve halvlege i højre side, og her har han ikke kunnet få tingene til at vende rigtigt, men kan ellers spille både centralt og i venstre side.

24. Peter Tranberg, 7 kampe

Efter skadesplagede tolv måneder kom Tranberg sidst på sæsonen ind omkring holdet igen og viste sig fra sin gode side. Han tager trods sin plads i den nederste halvdel af hierarkiet en masse ansvar, når han er på banen, ved at arbejde hårdt og hele tiden løbe i frie positioner, hvilket også gør, at han kommer frem til mange afslutninger. Teknisk stærk og et godt vinderinstinkt, men en smule langsom.

27. Dantas Wellington, 6 kampe

Den ældste af de to brasilianere fik aldrig gjort sig gældende og er nu rejst hjem til Brasilien. Gode driblefærdigheder selv fra stående fod, men ofte usynlig i kampene, og ikke meget bevendt i det defensive.

38. Kasper Risgård, 1 kamp

Kondifænomenet har blandt andet på grund af en drilsk skulderskade opnået under ti minutters spilletid, som kom i en kamp mod København. På den korte tid nåede han at vise sin frækhed i driblingerne og komme frem til en god afslutning.

18. Martin Ericsson, 21 kampe, 5 mål

Nu da Mohamed Zidan er væk, må Martin Ericsson betegnes som Superligaens største profil. Hans boldomgang, evne til at finde frie rum at løbe i og spille på et lille område overgås ikke af nogen anden spiller. Startede sæsonen som et eksperiment som venstre midtbane med stor frihed, men da han efter tre kampes pause på grund af dødsfald i familien vendte tilbage på holdet, var det på hans sædvanlige plads som offensiv midtbanespiller, hvor han er bedst. De sidste to tredjedele af sæsonen har han spillet pladsen som den hængende angriber i et fremragende samarbejde med David Nielsen, men er en del gange blevet flyttet en tand tilbage, når der skulle lægges mere pres i feltet med en ekstra angriber, og det har som regel haft en positiv effekt på spillet, fordi han altid er spilbar. Har førhen haft en tendens til hellere at ville lave den afgørende aflevering, men er som angriber blevet mere direkte i sit spil, hvilket eksempelvis sås ved et uforglemmeligt mål mod Herfølge.

10. David Nielsen, 21 kampe, 8 mål

David var på grund af en skade ikke så meget med i de første kampe, men fik hurtigt spillet sig ind som førstevalg i angrebet. Især med Martin Ericsson som makker har han sprudlet med sin opportunisme, speed og fysiske styrke, men det har kastet for få mål af sig i forhold til antallet af chancer. Har på grund af hans indsats stor betydning for AaBs spil både offensivt og defensivt, især fordi Ericsson ikke lægger stort et fysisk pres på modstanderforsvaret, men også fordi han kan fungere som spilstation fremme på banen. Havde en mindre nedtur godt halvvejs på sæsonen, og i den periode spillede holdet skidt og røg blandt andet ud af pokalen.

19. Túlio Vinicius Froes de Melo, 17 kampe, 6 mål

Den unge brasilianer har ikke haft mere end tre kampe fra start, men har scoret mange mål set i forhold til antallet af spilminutter. En rimeligt hurtig, arbejdsom og meget adræt angriber, som især har sin force i hovedspillet, hvor han ikke taber mange dueller, og halvdelen af hans mål er da også scoret med pandebrasken. En god target player både i luften og langs jorden, men dribler meget dårligt, fordi han kommer for tæt på modstanderne, inden han sætter finterne ind.

14. Christian Lundberg, 15 kampe, 2 mål

Den gamle måltyv startede ligesom alle de andre angribere sæsonen skadet, og han genfandt aldrig den målnæse, som gjorde ham så farlig i foråret. Dermed kommer han let til at virke som en dårlig spiller, som ikke kan time sine løb, snubler i bolden, ikke kan tage en beslutning og i det hele taget ikke er meget værd. Som han har spillet i efteråret er der ikke noget at sige til, at AaB har ladet ham smutte til Randers, men at afskrive ham skal man nok passe på med.

Skematisk oversigt over kampene

Nedenfor kan du se, hvordan det er gået i de enkelte kampe, og hvem der har spillet hvor. Det er ud fra dette skema samt mine kampreferater og naturligvis mit eget generelle indtryk, jeg har vurderet spillerne.